Den biografiske metode

Biografisk metode kan følge to spor – genetisk og portrætterende spor.

Det genetiske spor

Det genetiske spor er når man sammenligner tekstens tilblivelse med forfatterens liv.

Da H.C. Andersen skrev ”Tepotten” var han på rejse i Spanien. Han fik inspiration til at skrive ”Tepotten da han i en lille gård, samlede et skår op fra en smadret gammel tepotte. Straks begyndte han at få ideer til et eventyr.

Man kan kalde ”Tepotten” for et tingseventyr. Et tingseventyr er når døde ting bliver levende. I det at en tepotte ikke kan tale, så ved vi den er blevet levende og har fået menneskelige træk.

Måden man kan udtrykke genetiske spor er ”Man er et og bliver et ganske andet”, man skal finde sin plads i verden og udfylde den, man skal blive sig selv. Gud bestemmer menneskets livshistorie.

 

Det portrætterende spor

Når man ser på det portrætterende spor mener man at handlingsforløbet i fiktionsteksten, altså den tekst forfatteren har fundet på, svarer til faser i hans liv.

Fx kan man se starten af ”Tepotten” som et symbol på HC Andersen da han var ung. Har var klar over han havde talent og derfor var ikke lidt hævet over de fine mennesker som han faktisk gerne ville være venner med. Samtidig var han klar over at han ikke var perfekt og havde mangler. Det knækkede låg i ”Tepotten” er et symbol på det.

Et andet eksempel kunne være da en af de fine mennesker, som er lidt klodset, taber tepotten så den går i stykker og bagefter griner de bare af det. I HC Andersens liv finder de fine mennesker, som man kalder borgerskabet, ud af han er talentfuld, og vil derfor ikke vil være venner med ham længere og mobber og griner af ham. Det er 2. fase af HC Andersens liv hvis man følger det portrætterende spor.

Reduktion af teksten

En reduktion betyder at noget bliver mindre, eller mindre værd. Det sker nogle gange med teksterne når man bruger en biografisk læsning.

Den biografiske læsning gør nemlig at man bruger alt sit krudt på at finde sammenhæng mellem forfatterens liv og værket, men det er jo ikke sikkert at der er en sammenhæng altid.

Nogle gange kommer man til at lave nogle hurtige slutninger, men vi ved jo faktisk ikke hvad forfatteren har tænkt. Vi ”opfinder” en sammenhæng, som er resultatet af at vi så mange år efter teksten er skrevet, tror vi ved det hele.

Hvis man skal bruge den biografiske metode rigtigt, skal man sammenligne fiktions og fakta-tekster. Det er de tekster forfatteren selv har fundet på og tekster hvor man ved at det der står faktisk er rigtigt, og sket engang. På den måde kan man se om der er en rigtig sammenhæng.

Nykritisk metode

Den nykritiske læsning er en læsning der blev lavet i USA i ca. 1920. Alle i verden kendte den. I 1940 blev læsningen sendt videre til resten af verden og kom til Danmark i 1950. Der var en forsker der hed Johan Fjord Jensen. Han forklarede hvad man kaldte 'den nye kritik'. Der var to grunde til at man skulle have en anden måde at bruge det biografiske. Man kunne for det første ikke få alle tingene med der var i en tekst og man måtte tit gøre teksten mindre for at få det til at passe forfatterens liv.

Lagkagemodellen

Lagkagemodellen er en måde, at dele historien op på. Det er ligesom en lagkage har et lag af syltetøj, et med flødeskum, og måske bær. Sådan kan man godt dele en historie op, bare med lag af hvordan den er skrevet. Så man har alle delene, der tilsammen bliver en historie.

For eksempel:

 

Når man skal læse og forstå en tekst, er det smart at bruge den nykritiske metode. Denne metode er tekstintern. Det betyder at man må kun se på, hvad teksten indeholder, men man kan så grave helt i dybden med teksten. Man må nemlig ikke kigge på, hvem forfatteren er eller hvordan deres liv har været. Grunden til at man kun kigger på teksten, er fordi man mener, at selve teksten er vigtigere end forfatteren.

 

 

Kunsteventyr

Kunsteventyret er en gren indenfor eventyrgenren som opstod i midten af 1800-tallet.

Kendetegn ved kunsteventyr

Et kunsteventyr har altid kun en forfatter. Det vil sige, at vi altid ved hvem der har skrevet eventyret, i modsætning til folkeeventyr, hvor vi ikke kender forfatteren. Kunsteventyrene opstår i forfatterens egen fantasi, og kan ofte være inspireret af episoder fra forfatterens eget liv. Forfatteren kan også få mere eller mindre inspiration fra folkeeventyrerne.

Der er altid en morale/budskab i et kunsteventyr. Eventyret er ikke bare for underholdningens skyld, men det har også til formål at få læseren til at reflektere over noget.

Personerne har følelser og karaktertræk. De bliver beskrevet med mange tillægsord - altså ord der beskriver personen (fx sød, venlig, ond). Det er ikke kun personerne der er detaljeret beskrevet i kunsteventyret. Kunsteventyret er ofte meget mere levende og beskrivende end folkeeventyret.

Der kan være flere forskellige handlingsforløb - altså, der kan ske flere ting på én gang.

Der bliver ikke brugt særlig meget formelsprog som fx ”Der var engang..” og ”de levede lykkeligt til deres dages ende”. Det hører mere til i folkeeventyrene.

 En af de mest kendte kunsteventyrforfattere, ikke kun i Danmark men også i resten af verdenen, er H.C. Andersen, som blandt andet skrev kunsteventyret ”Grantræet”, som i dag er en fast del af julelæsningen hos mange.

Ser man på H.C. Andersens eventyr ”Den grimme ælling”, er den et godt eksempel på, at forfatteren er blevet inspireret af sit eget liv. ”Den grimme ælling” er netop en historie om H.C. Andersens eget liv. Desuden ses der også et budskab i ”Den grimme ælling”:

Det er ikke det ydre der tæller, skønhed kommer indefra.

Her kan man altså se, at eventyret ikke kun er skrevet for at underholde os, men også for at lære os noget. H.C. Andersen bruger mange beskrivende ord, så vi får billeder inde i hovedet, når vi læser hans tekster. Vi kan altså forestille os hele eventyret, uden vi behøver at kigge på billeder.

Folkeeventyr

Folkeeventyrets kendetegn

”Syv i et hug” – ”De tre bukke Bruse” - Hvad betyder disse sætninger mon? Hm… - lyder de som to eventyr? Sådan nogle eventyr hedder ’Folkeeventyr’

Folkeeventyr er eventyr, der er blevet fortalt fra mund til mund gennem mange år og blev først skrevet ned, da der var nogle der gad og kunne.

Et folkeeventyr starter oftest med ”Der var engang”, helt ligesom i fortællingen om Askepot og hendes onde stedsøstre, og om ham der kunne slå syv fluer ihjel i et hug.

De fleste folkeeventyr tager os væk fra den virkelige verden, tager os med til et sted, hvor dyr kan tale, hvor uhyggelige hekse og trolde holder til, og hvor magi er noget, der bare findes over det hele.

I folkeeventyr taler man om at eventyrfortællerne har brugt ”magiske tal”, hvor der er tal, som bliver fortalt igen og igen, så kan man nemlig bedre kan huske det eventyr, der lige er blevet fortalt. Tallet 3 og tallet 7 bliver meget tit brugt i forskellige folkeeventyr og er meget kendt i eventyret om ’De tre bukke Bruse’ og du kender måske allerede eventyret om ’De tre bukke Bruse’.

Skæmteeventyr og trylleeventyr

Der var engang to folkeeventyr, det ene folkeeventyr hed skæmteeventyr og det andet hed trylleeventyr.

Skæmteeventyret er et rigtigt drilleeventyr, som tit gør grin med forskellige personer i et samfund. Skæmteeventyret elsker at fortælle historier om folk fra den laveste del af samfundet, som gennemgår nogle række prøver for til sidst at opnå sit mål og blive en helt. Skæmteeventyrets yndlingseventyr er historien om den klodsede og fattige Klods Hans, hvis charme fik den smukke prinsesse til at forelske sig i ham. Grunden til, at skæmteeventyret godt kan lide Klods Hans er fordi, at skæmteeventyret holder af at vise den drøm mange mennesker har om at blive rigere og mere populær.

Trylleeventyret ligner sin tvilling tryllevise rigtig meget, da de begge er fortællinger, der indeholder overnaturlige væsner, magiske tal og ofte handler om en person, der gerne vil opnå et mål. Forskellen mellem dem er, at trylleeventyret kommer fra den fattige del af samfundet, hvor tryllevisen kommer fra den rige del af samfundet. Trylleeventyrets yndlingseventyr er Prinsessen på glasbjerget, der kan sættes ind i aktantmodellen som vist nedenfor. Prinsessen på glasbjerget handler om den fattige og ensomme Esben, som med hjælp fra overnaturlige væsner, i den her sammenhæng tre søde nisser, redder den smukke prinsesse, som er taget til fange på det høje glasbjerg af den farlige drage med de tre hoveder. Modstanderne er hans onde brødre, som også rigtig gerne vil have prinsessen, men det er Esbens gode hjerte og hjælpen fra de tre nisser som gør, at han modtager prinsessen og det halve kongerige, hvilket gør kongen til giveren. Trylleeventyret kan også godt lide at fortælle fortællinger om børn, som går igennem en udvikling og ender ud som voksen. Fx kan man sige, at Esben starter med at være et barn, men da han har klatret op af glasbjerget og reddet prinsessen har han udviklet sig til en voksen mand.

 

 

Folkeeventyr i dag      

Det er ikke så tit, at vi nu til dags hører nye folkeeventyr. I dag bliver eventyr udgivet i bøger, eller lavet i film. Så i dag, er det mere genfortolkninger, af de gamle folkeeventyr. Det vil sige en ny udgave, af de gamle eventyr. I dag kan man høre gamle eventyr som Prinsessen På Ærten og Den Lille Rødhætte og Ulven, få nye titler som Prinsessen På Tærten og Den Lilla Møghætte og Pulven. Man prøver i dag, at finde på nye sjovere historier blandet sammen med de gamle folkeeventyr.

Ridderviser

I ridderviser er der igen drager, hekse, monstre, eller andre magiske ting. De kaldes ridderviser, fordi handlingen foregår hos de rige familier. Som I kender fra eventyr, er der altid en ridder. I en riddervise er det denne ridder, og den pige han godt kan lide, som historien handler om. Disse to skal ofte giftes med hinanden. I eventyr går der næsten altid noget galt, og for det meste er det drager, hekse eller monstrene, som gør at hovedpersonen og pigen han godt kan lide, ikke kan blive gift. Men sådan er det ikke i en riddervise. Den ikke så gode person i en riddervise er faktisk ridderen selv eller hans pige. For hvis de ikke følger familiens regler, eller reglerne i den verden vi lever i, så ender historien dårligt. Måden de kan bryde reglerne på, er f.eks. hvis ridderen forelsker sig i en anden pige, end den pige familien havde tænkt, at han skulle giftes med. Det triste ved de her små historier, er at de for det meste ender dårligt.

En riddervise kunne f.eks. være historien om Ebbe Skammelsøn. Ebbe er forelsket i en pige, som hedder Lucelille. En dag siger Ebbes bror, som hedder Peder, til Lucelille, at Ebbe er død. Men hvad Peder fortalte var en løgn. Ebbe kommer tilbage, og vil derfor gerne have Lucelille, men mens han har været væk, er Lucelille desværre blevet forelsket i Peder, Ebbes bror. Dengang hvor de her historier blev fortalt, var det vigtig at føre sin familie videre. Det vil sige, at det var fuldstændig lige meget, om det var Ebbe eller Peder, der til sidst fik Lucelille, bare hun blev gift med én af dem. Men Ebbe bliver så vred over, at Peder har taget Lucelille fra ham, at han bryder de regler som der fandtes dengang. Ebbe slår nemlig Peder ihjel, og derfor er der ingen, der bliver gift med Lucelille, og historien ender derfor dårligt.

 

Strukturalistisk metode

Modsætningsanalyse 

Modsætninger er to helt forskellige ting. Man kan sige at det er det omvendte af hinanden. Hvis vi nu tager et eksempel så er kærlighed det modsatte af had. Et andet eksempel er forskellen på stor og lille, de er også to modsætninger. Man kan sætte dem i hver sin ende af skalaen. Man finder ofte modsætninger i en historie, f.eks. et eventyr, hvor det gode kæmper mod det onde. 

 

Hjemme - Ude - Hjemme 

Efter vi har læst et eventyr, vil vi gerne vide mere om eventyret. Her kan vi bruge spørge os selv om nogle spørgsmål, for at finde ud af mere om eventyret. F.eks. kan vi kigge på, i starten af eventyret, hvornår hovedpersonen føler sig tryg og har det godt. Efter det kan vi kigge på om personen skal gennem nogle prøvelser, eller måske rejser ud, og til sidst hvornår personen føler sig tryg og har det godt igen. Vi kan bruge det til at forklare hvad der egentlig sker i eventyret. 

Aktantmodellen

Når man skal analysere og fortolke f.eks. et eventyr, er det en god idé at først få styr på personerne og deres forhold til hinanden. Det letteste måde at gøre dette på, er ved at bruge aktant modellen. Aktantmodellen ser sådan her ud:

 

Det man gør er at man sætter de forskellige figurer fra eventyret ind på aktant modellens pladser. Hvis man f.eks. havde folkeeventyret Tornerose, ville aktant modellen komme til at se sådan her

ud:

 

 

    Kongen                                                           Tornerose                                                        Prinsen

    De gode feer                                             Prinsen                                                      Den onde fe

 

Prinsen er subjektet da det er ham der ”gør mest” i eventyret, og Tornerose er objektet da hun er det prinsen gerne vil opnå.

Trylleviser

Trylleviser er sange, som de rige mennesker dansede til i gamle dage. Udover at viserne var fyldt med musik og gode melodier, fortalte de også en rigtig god historie.

I trylleviserne er der altid magiske væsner og dyr med, som er farlige og onde. Den person, som fortællingen handler om, møder det farlige væsen i historien, og så sker der underlige og farlige ting. Disse underlige ting skal hovedpersonen bekæmpe. Når hovedpersonen har vundet over det farlige dyr, er det det samme, som når der sker en forandring inde i en selv. Ligesom når man stopper i børnehaven og er stor nok til at starte i skole. I kender det sikkert godt, børn, at det føles uhyggeligt at skulle starte i skole hos de store børn. Men når man først har været i sin nye skole den første dag, så er det ikke længere så farligt, som man troede. Sådan er det også for personen i tryllevisen, fordi han eller hun bliver bange for det farlige væsen, men når personen har besejret uhyret, så er han ikke bange mere.

Et eksempel på en tryllevise er visen, der hedder ”Harpens Kraft”. Harpens Kraft handler om Hr. Villemand og hans brud. Bruden er desværre rigtig bange, fordi de skal ride over en bro, og under den bro, bor der en farlig trold, som har fanget brudens to søstre, da de engang skulle krydse broen. Hun prøver alligevel at ride over broen, men hun bliver taget af den farlige trold. Heldigvis har Hr. Villemand en magisk harpe, og idet han spiller på den, slipper trolden hans brud, og han dræber trolden med sit sværd.

Det er en tryllevise, fordi der er en trold med, og trolde findes ikke i virkeligheden, men kun i magiens verden, og når Hr. Villemand har reddet hans brud og dræbt trolden, er bruden ikke bange længere.