torsdag den 6. marts 2014

Den biografiske metode

Biografisk metode kan følge to spor – genetisk og portrætterende spor.

Det genetiske spor

Det genetiske spor er når man sammenligner tekstens tilblivelse med forfatterens liv.

Da H.C. Andersen skrev ”Tepotten” var han på rejse i Spanien. Han fik inspiration til at skrive ”Tepotten da han i en lille gård, samlede et skår op fra en smadret gammel tepotte. Straks begyndte han at få ideer til et eventyr.

Man kan kalde ”Tepotten” for et tingseventyr. Et tingseventyr er når døde ting bliver levende. I det at en tepotte ikke kan tale, så ved vi den er blevet levende og har fået menneskelige træk.

Måden man kan udtrykke genetiske spor er ”Man er et og bliver et ganske andet”, man skal finde sin plads i verden og udfylde den, man skal blive sig selv. Gud bestemmer menneskets livshistorie.
 

Det portrætterende spor


Når man ser på det portrætterende spor mener man at handlingsforløbet i fiktionsteksten, altså den tekst forfatteren har fundet på, svarer til faser i hans liv.
Fx kan man se starten af ”Tepotten” som et symbol på HC Andersen da han var ung. Har var klar over han havde talent og derfor var ikke lidt hævet over de fine mennesker som han faktisk gerne ville være venner med. Samtidig var han klar over at han ikke var perfekt og havde mangler. Det knækkede låg i ”Tepotten” er et symbol på det.

Et andet eksempel kunne være da en af de fine mennesker, som er lidt klodset, taber tepotten så den går i stykker og bagefter griner de bare af det. I HC Andersens liv finder de fine mennesker, som man kalder borgerskabet, ud af han er talentfuld, og vil derfor ikke vil være venner med ham længere og mobber og griner af ham. Det er 2. fase af HC Andersens liv hvis man følger det portrætterende spor.

Reduktion af teksten


En reduktion betyder at noget bliver mindre, eller mindre værd. Det sker nogle gange med teksterne når man bruger en biografisk læsning.
Den biografiske læsning gør nemlig at man bruger alt sit krudt på at finde sammenhæng mellem forfatterens liv og værket, men det er jo ikke sikkert at der er en sammenhæng altid.

Nogle gange kommer man til at lave nogle hurtige slutninger, men vi ved jo faktisk ikke hvad forfatteren har tænkt. Vi ”opfinder” en sammenhæng, som er resultatet af at vi så mange år efter teksten er skrevet, tror vi ved det hele.

Hvis man skal bruge den biografiske metode rigtigt, skal man sammenligne fiktions og fakta-tekster. Det er de tekster forfatteren selv har fundet på og tekster hvor man ved at det der står faktisk er rigtigt, og sket engang. På den måde kan man se om der er en rigtig sammenhæng.



6 kommentarer:

  1. Jeg synes sproget er lidt for formelt, i forhold til, at det skal være skrevet til børn.

    SvarSlet
  2. Jeg synes ikke at dette er børnevenlig tekst og de vil ikke kunne forstå det. I beskriver meget godt og komme meget godt omkring emnet. I har også mange gode eksempler, men brug lidt tid på at se hvilke ord i bruger, så børnene har en chance. 8-)

    SvarSlet
  3. Det er godt indhold, men sproget er for svært for børn at forstå.

    SvarSlet
  4. Jeg synes, at I kommer med rigtige gode forklaringer på, hvad det genetiske spor og portrætterende spor, er. Det var let at forstå, hvad de forskellige ting gik ud på.

    SvarSlet
  5. Det ville være svært for små børn at forstå det, der står skrevet om den biografiske læsning. Der er mange svære ord og vendinger! Det faglige indhold er dog godt, og de vigtige ting er med. Tror bare det er svært at forklare det på en måde, så små børn forstår det.

    SvarSlet
  6. Jeg synes godt der i starten kunne have været en lidt længere introduktion til hvad der overhovedet mens med "Den biografiske metode".

    SvarSlet