onsdag den 26. februar 2014

Folkeeventyr

Folkeeventyrets kendetegn

”Syv i et hug” – ”De tre bukke Bruse” - Hvad betyder disse sætninger mon? Hm… - lyder de som to eventyr? Sådan nogle eventyr hedder ’Folkeeventyr’

Folkeeventyr er eventyr, der er blevet fortalt fra mund til mund gennem mange år og blev først skrevet ned, da der var nogle der gad og kunne.

Et folkeeventyr starter oftest med ”Der var engang”, helt ligesom i fortællingen om Askepot og hendes onde stedsøstre, og om ham der kunne slå syv fluer ihjel i et hug.

De fleste folkeeventyr tager os væk fra den virkelige verden, tager os med til et sted, hvor dyr kan tale, hvor uhyggelige hekse og trolde holder til, og hvor magi er noget, der bare findes over det hele.

I folkeeventyr taler man om at eventyrfortællerne har brugt ”magiske tal”, hvor der er tal, som bliver fortalt igen og igen, så kan man nemlig bedre kan huske det eventyr, der lige er blevet fortalt. Tallet 3 og tallet 7 bliver meget tit brugt i forskellige folkeeventyr og er meget kendt i eventyret om ’De tre bukke Bruse’ og du kender måske allerede eventyret om ’De tre bukke Bruse’.

Skæmteeventyr og trylleeventyr

Der var engang to folkeeventyr, det ene folkeeventyr hed skæmteeventyr og det andet hed trylleeventyr.

Skæmteeventyret er et rigtigt drilleeventyr, som tit gør grin med forskellige personer i et samfund. Skæmteeventyret elsker at fortælle historier om folk fra den laveste del af samfundet, som gennemgår nogle række prøver for til sidst at opnå sit mål og blive en helt. Skæmteeventyrets yndlingseventyr er historien om den klodsede og fattige Klods Hans, hvis charme fik den smukke prinsesse til at forelske sig i ham. Grunden til, at skæmteeventyret godt kan lide Klods Hans er fordi, at skæmteeventyret holder af at vise den drøm mange mennesker har om at blive rigere og mere populær.

Trylleeventyret ligner sin tvilling tryllevise rigtig meget, da de begge er fortællinger, der indeholder overnaturlige væsner, magiske tal og ofte handler om en person, der gerne vil opnå et mål. Forskellen mellem dem er, at trylleeventyret kommer fra den fattige del af samfundet, hvor tryllevisen kommer fra den rige del af samfundet. Trylleeventyrets yndlingseventyr er Prinsessen på glasbjerget, der kan sættes ind i aktantmodellen som vist nedenfor. Prinsessen på glasbjerget handler om den fattige og ensomme Esben, som med hjælp fra overnaturlige væsner, i den her sammenhæng tre søde nisser, redder den smukke prinsesse, som er taget til fange på det høje glasbjerg af den farlige drage med de tre hoveder. Modstanderne er hans onde brødre, som også rigtig gerne vil have prinsessen, men det er Esbens gode hjerte og hjælpen fra de tre nisser som gør, at han modtager prinsessen og det halve kongerige, hvilket gør kongen til giveren. Trylleeventyret kan også godt lide at fortælle fortællinger om børn, som går igennem en udvikling og ender ud som voksen. Fx kan man sige, at Esben starter med at være et barn, men da han har klatret op af glasbjerget og reddet prinsessen har han udviklet sig til en voksen mand.
 
 
Folkeeventyr i dag      
Det er ikke så tit, at vi nu til dags hører nye folkeeventyr. I dag bliver eventyr udgivet i bøger, eller lavet i film. Så i dag, er det mere genfortolkninger, af de gamle folkeeventyr. Det vil sige en ny udgave, af de gamle eventyr. I dag kan man høre gamle eventyr som Prinsessen På Ærten og Den Lille Rødhætte og Ulven, få nye titler som Prinsessen På Tærten og Den Lilla Møghætte og Pulven. Man prøver i dag, at finde på nye sjovere historier blandet sammen med de gamle folkeeventyr.

10 kommentarer:

  1. Tror ikke at børn vil kunne forstå aktant-modellen

    SvarSlet
  2. Godt talesprog som fanger børn. Gode simple forklaringer. Godt eksempel med "Prinsessen på Glasbjerget" - måske lidt for langt. God afslutning, der sættes perspektiv til nutiden.

    SvarSlet
  3. Der er mange svære ord, som mindre bør nok ikke ville kunne forstå. Ellers godt med eksemplerne.

    SvarSlet
  4. I skriver meget børnevenligt, det er nemt at forstå. Jeg kan godt lide at i sætter det op som et lille eventyr, når i skal forklare forskellen mellem de to eventyrer. Godt eksempel ved aktantmodellen. :-)

    SvarSlet
  5. Rigtig fine forklaringer, men jeg synes dog at der er nogle ord som måske er lidt for svære at forstå når man er et barn. Især afsnittet om skæmteviser og trylleeventyr er rigtig godt, men jeg tror dog at børn vil have lidt svært ved at forstå forklaringen med aktantmodellen.

    SvarSlet
  6. Det er fortalt på en fin måde, men der var måske enkelte ord eller vendinger, som børn kunne have svært ved at forstå... Men det var en fin og kreativ måde der blev fortalt om de to eventyrformer.

    SvarSlet
  7. Jeg kan godt lide afsnittet om skæmteeventyr og trylleeventyr, da jeg føler, at man bliver taget i hånden. Det er en sjov og hyggelig ide at fortælle om eventyrerne som om, det er en fortælling eller historie. Det er også dejligt, at aktantmodellen bliver forklaret, så man bedre kan forstå, hvad den egentlig går ud på.

    SvarSlet
  8. God indledning og gode måder at forklare folkeeventyr og folkeviser på!

    SvarSlet
  9. Det er skrevet på et godt, børnevenligt sprog - godt at personificere skæmte- og trylleeventyrene :)

    Men, jeg tror ikke, at børnene vil forstå aktantmodellen.

    SvarSlet
  10. Næsten det hele er børnevenlig bort set fra aktant modellen, den vil de overhoved ikke forstå. Synes der er nogen rigtig gode eksempler. Måske falder børn i søvn, fordi det er alt for langt.

    SvarSlet