”Syv i et hug” – ”De
tre bukke Bruse” - Hvad betyder disse sætninger mon? Hm… - lyder de som to
eventyr? Sådan nogle eventyr hedder ’Folkeeventyr’
Folkeeventyr er
eventyr, der er blevet fortalt fra mund til mund gennem mange år og blev først
skrevet ned, da der var nogle der gad og kunne.
Et folkeeventyr starter
oftest med ”Der var engang”, helt ligesom i fortællingen om Askepot og hendes
onde stedsøstre, og om ham der kunne slå syv fluer ihjel i et hug.
De fleste folkeeventyr
tager os væk fra den virkelige verden, tager os med til et sted, hvor dyr kan
tale, hvor uhyggelige hekse og trolde holder til, og hvor magi er noget, der
bare findes over det hele.
I folkeeventyr taler
man om at eventyrfortællerne har brugt ”magiske tal”, hvor der er tal, som
bliver fortalt igen og igen, så kan man nemlig bedre kan huske det eventyr, der
lige er blevet fortalt. Tallet 3 og tallet 7 bliver meget tit brugt i forskellige
folkeeventyr og er meget kendt i eventyret om ’De tre bukke Bruse’ og du kender
måske allerede eventyret om ’De tre bukke Bruse’.
Skæmteeventyr og
trylleeventyr
Der var
engang to folkeeventyr, det ene folkeeventyr hed skæmteeventyr og det andet hed
trylleeventyr.
Skæmteeventyret
er et rigtigt drilleeventyr, som tit gør grin med forskellige personer i et
samfund. Skæmteeventyret elsker at fortælle historier om folk fra den laveste
del af samfundet, som gennemgår nogle række prøver for til sidst at opnå sit
mål og blive en helt. Skæmteeventyrets yndlingseventyr er historien om den
klodsede og fattige Klods Hans, hvis charme fik den smukke prinsesse til at
forelske sig i ham. Grunden til, at skæmteeventyret godt kan lide Klods Hans er
fordi, at skæmteeventyret holder af at vise den drøm mange mennesker har om at
blive rigere og mere populær.
Trylleeventyret
ligner sin tvilling tryllevise rigtig meget, da de begge er fortællinger, der
indeholder overnaturlige væsner, magiske tal og ofte handler om en person, der
gerne vil opnå et mål. Forskellen mellem dem er, at trylleeventyret kommer fra
den fattige del af samfundet, hvor tryllevisen kommer fra den rige del af
samfundet. Trylleeventyrets yndlingseventyr er Prinsessen på glasbjerget, der
kan sættes ind i aktantmodellen som vist nedenfor. Prinsessen på glasbjerget handler
om den fattige og ensomme Esben, som med hjælp fra overnaturlige væsner, i den
her sammenhæng tre søde nisser, redder den smukke prinsesse, som er taget til
fange på det høje glasbjerg af den farlige drage med de tre hoveder.
Modstanderne er hans onde brødre, som også rigtig gerne vil have prinsessen,
men det er Esbens gode hjerte og hjælpen fra de tre nisser som gør, at han modtager
prinsessen og det halve kongerige, hvilket gør kongen til giveren.
Trylleeventyret kan også godt lide at fortælle fortællinger om børn, som går
igennem en udvikling og ender ud som voksen. Fx kan man sige, at Esben starter
med at være et barn, men da han har klatret op af glasbjerget og reddet prinsessen
har han udviklet sig til en voksen mand.
Folkeeventyr i dag
Det er
ikke så tit, at vi nu til dags hører nye folkeeventyr. I dag bliver eventyr
udgivet i bøger, eller lavet i film. Så i dag, er det mere genfortolkninger, af
de gamle folkeeventyr. Det vil sige en ny udgave, af de gamle eventyr. I dag
kan man høre gamle eventyr som Prinsessen På Ærten og Den Lille Rødhætte og
Ulven, få nye titler som Prinsessen På Tærten og Den Lilla Møghætte og Pulven.
Man prøver i dag, at finde på nye sjovere historier blandet sammen med de gamle
folkeeventyr.
Tror ikke at børn vil kunne forstå aktant-modellen
SvarSletGodt talesprog som fanger børn. Gode simple forklaringer. Godt eksempel med "Prinsessen på Glasbjerget" - måske lidt for langt. God afslutning, der sættes perspektiv til nutiden.
SvarSletDer er mange svære ord, som mindre bør nok ikke ville kunne forstå. Ellers godt med eksemplerne.
SvarSletI skriver meget børnevenligt, det er nemt at forstå. Jeg kan godt lide at i sætter det op som et lille eventyr, når i skal forklare forskellen mellem de to eventyrer. Godt eksempel ved aktantmodellen. :-)
SvarSletRigtig fine forklaringer, men jeg synes dog at der er nogle ord som måske er lidt for svære at forstå når man er et barn. Især afsnittet om skæmteviser og trylleeventyr er rigtig godt, men jeg tror dog at børn vil have lidt svært ved at forstå forklaringen med aktantmodellen.
SvarSletDet er fortalt på en fin måde, men der var måske enkelte ord eller vendinger, som børn kunne have svært ved at forstå... Men det var en fin og kreativ måde der blev fortalt om de to eventyrformer.
SvarSletJeg kan godt lide afsnittet om skæmteeventyr og trylleeventyr, da jeg føler, at man bliver taget i hånden. Det er en sjov og hyggelig ide at fortælle om eventyrerne som om, det er en fortælling eller historie. Det er også dejligt, at aktantmodellen bliver forklaret, så man bedre kan forstå, hvad den egentlig går ud på.
SvarSletGod indledning og gode måder at forklare folkeeventyr og folkeviser på!
SvarSletDet er skrevet på et godt, børnevenligt sprog - godt at personificere skæmte- og trylleeventyrene :)
SvarSletMen, jeg tror ikke, at børnene vil forstå aktantmodellen.
Næsten det hele er børnevenlig bort set fra aktant modellen, den vil de overhoved ikke forstå. Synes der er nogen rigtig gode eksempler. Måske falder børn i søvn, fordi det er alt for langt.
SvarSlet