Trylleviser er sange, som de rige mennesker dansede til i
gamle dage. Udover at viserne var fyldt med musik og gode melodier, fortalte de
også en rigtig god historie.
I trylleviserne er der altid magiske væsner og dyr med, som
er farlige og onde. Den person, som fortællingen handler om, møder det farlige
væsen i historien, og så sker der underlige og farlige ting. Disse underlige
ting skal hovedpersonen bekæmpe. Når hovedpersonen har vundet over det farlige
dyr, er det det samme, som når der sker en forandring inde i en selv. Ligesom
når man stopper i børnehaven og er stor nok til at starte i skole. I kender det
sikkert godt, børn, at det føles uhyggeligt at skulle starte i skole hos de
store børn. Men når man først har været i sin nye skole den første dag, så er
det ikke længere så farligt, som man troede. Sådan er det også for personen i
tryllevisen, fordi han eller hun bliver bange for det farlige væsen, men når
personen har besejret uhyret, så er han ikke bange mere.
Et eksempel på en tryllevise er visen, der hedder ”Harpens
Kraft”. Harpens Kraft handler om Hr. Villemand og hans brud. Bruden er desværre
rigtig bange, fordi de skal ride over en bro, og under den bro, bor der en
farlig trold, som har fanget brudens to søstre, da de engang skulle krydse
broen. Hun prøver alligevel at ride over broen, men hun bliver taget af den
farlige trold. Heldigvis har Hr. Villemand en magisk harpe, og idet han spiller
på den, slipper trolden hans brud, og han dræber trolden med sit sværd.
Det er en tryllevise, fordi der er en trold med, og trolde
findes ikke i virkeligheden, men kun i magiens verden, og når Hr. Villemand har
reddet hans brud og dræbt trolden, er bruden ikke bange længere.
Overgange i livet
SvarSletDet virker rigtig godt at bruge mange tillægsord til at vise, at trylleviser handler om det onde og gode - modsætninger mødes. Det gør det lettere for børn at læse. Derfor er hensigten med at formidle teksten til børn gået rigtig godt, da i samtidig går ned på børnenes niveau og sammenligner tryllevisens hovedpersons oplevelser med hvad børnene oplever ude i det virkelig liv. Det gør det lettere for børnene at relaterer til jeres indhold og derfor også at forstå det i har formidlet. :-)
SvarSletJeg synes jeres forklaringer på trylleviser er gode! Jeg kan god lide jeres sammenligning med børnehaven og skolen. Det giver børnene et godt billede af, hvordan trylleviserne er, og går ud på. I tilpasser jer børnene med sproget, som er en god ting.
SvarSletGodt i kommer med et eksempel med "harpens kraft".
smiley
SletIndholdet er formuleret på en enkelt måde uden svære ord, der gør det letforståeligt for alle.
SvarSlet