Modsætningsanalyse
Modsætninger er to helt
forskellige ting. Man kan sige at det er det omvendte af hinanden. Hvis vi nu
tager et eksempel så er kærlighed det modsatte af had. Et andet eksempel er
forskellen på stor og lille, de er også to modsætninger. Man kan sætte dem i
hver sin ende af skalaen. Man finder ofte modsætninger i en historie, f.eks. et
eventyr, hvor det gode kæmper mod det onde.
Hjemme - Ude - Hjemme
Efter vi har læst et eventyr, vil
vi gerne vide mere om eventyret. Her kan vi bruge spørge os selv om nogle
spørgsmål, for at finde ud af mere om eventyret. F.eks. kan vi kigge på, i
starten af eventyret, hvornår hovedpersonen føler sig tryg og har det godt.
Efter det kan vi kigge på om personen skal gennem nogle prøvelser, eller måske
rejser ud, og til sidst hvornår personen føler sig tryg og har det godt igen.
Vi kan bruge det til at forklare hvad der egentlig sker i eventyret.
Aktantmodellen
Når man skal analysere og
fortolke f.eks. et eventyr, er det en god idé at først få styr på personerne og
deres forhold til hinanden. Det letteste måde at gøre dette på, er ved at bruge
aktant modellen. Aktantmodellen ser sådan her ud:
Det man gør er at man sætter de
forskellige figurer fra eventyret ind på aktant modellens pladser. Hvis man
f.eks. havde folkeeventyret Tornerose, ville aktant modellen komme til at se
sådan her
ud:De gode feer Prinsen Den onde fe
Prinsen er subjektet da det er ham der ”gør mest” i eventyret, og Tornerose er objektet da hun er det prinsen gerne vil opnå.
God børnevenlige forklaringer, det er nemt at forstå for mindreårige. Godt kortet ned og forenklet, så begreberne er mere præcise og forståelige for læseren. Måske lidt mere uddybende forklaring om aktantmodellen. God opsætning og gode eksempler, bl.a. i modsætningensanalysen. Burde læse den igennem en gang eller to, inden den sendes.
SvarSletDet faglige indhold virker til at være korrekt. Sætningerne er enkelte og der er gode eksempler.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDet faglige indhold er fint - modsætningsanalysen er den, der bliver forklaret bedst og er lettest at forstå af børn. Ved aktantmodellen kunne man godt have forklaret, at den bruges til at finde ud af, om målet lykkedes i eventyret eller ej. Det ville også være en god ide at forklare mere om de forskellige positioner i modellen, og hvordan de påvirker handlingen og hinanden. Synes godt man kunne have forklaret det hele mere præcist og fyldestgørende, da det henvender sig til børn.
SvarSlet